Mango og appelsin smoothie
Sommeren har ladet vente på sig i år, men det skal da ikke stoppe dig i at nyde en lækker, frisk sommersmoothie med mango og appelsin – og så endda i en fedtfattig udgave med græsk yoghurt! Smoothien passer rigtigt godt til en hjemmelavet brunch eller sen morgenmad.
Opskriften er super nem, og hvis du for eksempel ikke har mango liggende, kan du altid prøve dig frem med andre tilgængelige frugter eller bær; eksempelvis blåbær.
Af denne opskrift, får du ca. 4-5 portioner.
Det skal du bruge til mangosmoothien:
425 g frossen mangofrugt
1,5 banan
4,5 dl frisk appelsinjuice
2,5 dl græsk yoghurt 2%
Sådan laver du mangosmoothien:
Mangofrugten skal være så optøet, at den kan blendes, men stadig er iskold (det kan være en fordel, at skære frugten i stykker, inden den fryses ned). Put alle ingredienser i blenderen, og blend mangosmoothien, i ca. 30-45 sekunder, eller til den er helt fin.
Hæld derefter smoothien på glas, og husk sugerør – smoothien kan nemlig godt være lidt kold for tænderne.
Smoothien kan også sagtens laves med friske jordbær, i stedet for mango.